Tina Buchholtz

Sanger, komponist, forfatter, underviser

Aktiviteter


Tina går ikke af vejen for den ene dag at synge med børn i skoler og institutioner for den næste dag at stå på Store Scene i Musikhuset, Aarhus. Udover, i mange år at være underviser på universitetet, musikkonservatorierne i Århus, Aalborg og Odense, har hun været idégrundlægger, medvirkende, og stået i spidsen for adskillige musikalske projekter. Læs om nogle af Tina's aktuelle aktiviteter.


H.C. Andersen
På Eventyr med H.C. Andersen

HANDLING:
HCA sidder som en statue på en bænk i en park (evt en lille side scene). Nogle børn kommer hen i parken og han bliver levende og fortæller om sit liv. Når HCA ikke selv fortæller, udspilles der scener fra hans liv på en anden del af scenen (evt store scene). HCA's ord bliver levendegjort. Børnene beder ham om at fortælle en historie og HCA fortæller eventyret omSnedronningen. Her er der ligeledes tale om en vekslen mellem HCA, der løser sin historie op og eventyret, der spilles på scenen. Når eventyret er slut kommer mange af figurerne fra HCA's forskellige eventyr ind på scenen, hver med en lille replik så der vides hvilket eventyr, de er udsprunget af. Men først da der kommer en svane ind gør det rigtigt op for børnene i parken hvem, de har siddet og talt med. I det samme - som afslutning - kommer alle børn, der har været med i stykket/eventyret ind i salen med et lys i hånden for at hylde HCA. I Danmark er jeg født - HCA's egen tekst med ny melodi - gjalder ud over salen. Og vi synes nu, vi kender HCA lidt bedre.

Varighed: ca 45 min.

Stykket indeholder 10 forskellige sange: en blanding af stille ballader, der synges som solo/duet, små ensembler samt sange der passer til store optrin med tempo og rytme. Noderne foreligger som melodi og becifring.

BOG/CD kan købes gennem Tina Buchholtz eller Dansk Sang

SANGLISTE:

 

KOMMENTARER:

Musicalen er skrevet så netop denne aldersgruppe får tilpas med udfordringer de kan magte.Stykkets længde gør, at selv de små klasser kan fastholdes hele stykket igennem. (Bille, Langmarkskolen, Horsens)

Arbejdet med stykket har fortrinsvis været et samarbejde i skoletiden mellem Tina Buchholtz, dramalærer og korlærer og har strukket sig over en seks-måneders periode, fra september til premiere i marts. Sidste to uger af perioden var intensive, så eleverne kunne fordybe sig i det musikalske og dramatiske arbejde. Netop kombinationen af det lange stræk og fordybelsen har givet eleverne så mange positive sidegevinster på både det faglige, personlige og sociale plan.  (Ulla Herløv, Horsens)

Det er fantastisk at opleve hvordan Tina formår at få børnene til at finde vejen til en fælles succes på tværs af alder, køn og kulturel baggrund.  (Susanne Mikkelsen, Dramalærer)


Logon