Tina Buchholtz

Sanger, komponist, forfatter, underviser

Aktiviteter


Tina går ikke af vejen for den ene dag at synge med børn i skoler og institutioner for den næste dag at stå på Store Scene i Musikhuset, Aarhus. Udover, i mange år at være underviser på universitetet, musikkonservatorierne i Århus, Aalborg og Odense, har hun været idégrundlægger, medvirkende, og stået i spidsen for adskillige musikalske projekter. Læs om nogle af Tina's aktuelle aktiviteter.


Photo
TinaBs Musikskole


Der tilbydes undervisning i sang, klaver, drama, kor.

En del af musikskolens undervisning foregår på Margrethelyst Friskole, Persievej 2, Odder
Her kan man modtage undervisning både som barn og voksen også selvom, man ikke er elev på skolen.

Kontakt: tina@tinab.dk

Sang (30 minutter om ugen) - 150,- pr. lektion
Der arbejdes med at opbygge stemmen som instrument og lære dens forskellige funktioner, klang- og udtryksmuligheder. Der arbejdes både med og uden noder samt med hørelære og forskellige vejrtrækningsøvelser. Repertoiret tilpasses den enkelte elevs niveau og ønsker. Der arbejdes med og uden mikrofon.

Klaver (30 minutter om ugen) - 150,- pr. lektion
Der arbejdes med at lære instrumentet at kende og udforske dets forskellige udtryksmuligheder. Der arbejdes både med og uden noder. Becifringsspil vil være en væsentlig del af undervisningen. der arbejdes også med brug af keyboard/synthesizer

Drama (60 minutter om ugen) minimum 6 elever - 60,- pr. lektion
Der arbejdes med forskellige dramatiske grundøvelser med fokus på både personligt udtryk, timing og samarbejde. Motorik, bevægelsesmønstre og evnen til at udtrykke forskellige følelser gennem både krop og stemme er centralt i undervisningen. Der arbejdes både med givne tekster samt en stor grad af improvisation.

Karrusel  (45 minutter om ugen) hold 4-6 deltagere 60,- pr.lektion
Der spilles på rytmegruppe-instrumenterne. Trommer, bas, klaver, percussion, guitar samt sang i mikrofon..Lette og simple sammenspilsnumre.

 

Musikskolen underviser gennem:

Musically-learning
Her fokuseres på det hele barn. Med afsæt i barnets-børnenes udvikling tilrettelægges en musisk samværsform, der stimulerer både den musikalske sproglige, motoriske og sociale udvikling.
 
På den måde udvikler børnene en sikkerhed i at kommunikere og udtrykke sig personligt - i overensstemmelse med den de synes de er/gerne vil være. Gennem sang, musik, bevægelse, fortælling og leg opøver det enkelte barn og gruppen færdigheder i at blive hørt og i at lytte og forstå.

Musically-learning benyttes både i soloundervisning og på hold. Ved voksne barn undervisng både som instrumnental- og almen musikundervisning på større hold benyttes musically-learning som metode. Her inddrages de voksne som mere og andet end ledsagere til børnene. Der fokuseres således også på de voksnes færdigheder. På den måde klædes de på til at lade det musiske blive en naturlig samværsform.

Music-to-go
Er I en gruppe (mødregruppe, børnegruppe, lærere …) eller en institution,der gerne vil modtage musikundervisning eller blot have lidt inspiration?
Musikskolen kommer til jer - den har rekvisitter og instrumenter med - og så undervises der i mere og andet end musik gennem eksempelvis musically-learning.



Logon