Tina Buchholtz

Sanger, komponist, forfatter, underviser

Aktiviteter


Tina går ikke af vejen for den ene dag at synge med børn i skoler og institutioner for den næste dag at stå på Store Scene i Musikhuset, Aarhus. Udover, i mange år at være underviser på universitetet, musikkonservatorierne i Århus, Aalborg og Odense, har hun været idégrundlægger, medvirkende, og stået i spidsen for adskillige musikalske projekter. Læs om nogle af Tina's aktuelle aktiviteter.


Børn og musik
Børn & Musik

Det er så befriende at arbejde med børn. Der er kontant afregning, fordi de er helt fri af misforstået hensyntagen. Når man underviser helt små børn véd man straks om man er dygtig eller ej. For så små børn er ALDRIG høflige. De går hvis de synes det er kedeligt. Henter sut og flyverdragt og siger: "Mor vi skal hjem. NU!" Eller også giver de sig til noget helt andet!

Men når jeg har formidlet musik/undervist disse små vidundere og deres forældre ja så er der altid opstået et magisk rum fyldt med lykke og små pudsige indslag. Da jeg i 1980 som 18-årig startede med at undervise på musikskole var jeg i sagens natur ikke særlig bevidst om musikkens virkemidler. Ej heller om alle de gode gratis gaver der dumper ned i skødet på en, når man er i nærheden af musik.

Men efter 4 år på Musikvidenskab og efterfølgende 4 år på Det Jyske Musikkonservatorium og mange års undervisningserfaring står det lysende klart, at musikken kan noget. Jo mere der arbejdes med den, jo mere får vi foræret. Men hvis alle disse gode gaver skal komme ud til børn og voksne, som ikke nødvendigvis har tænkt sig at bruge musikken professionelt, skal der erfaring og håndværk til. Man skal, som formidler af musik, være på dubberne.

At være sammen med børn og unge er noget af det, der holder mig på sporet af faglige udfordringer - sørger for, at jeg altid gør efter det bedst mulige resultat. For hvad har de gjort, at de ikke fortjener det bedste? At henrykke et enkelt barn eller en hel flok børn giver mig en masse af den energi tilbage som jeg giver ud. Og så er det jo, at de er så venlige at gøre ën opmærksom på, når det ikke virker - også når de er vokset fra flyverdragt og sut.


Logon