Tina Buchholtz

Sanger, komponist, forfatter, underviser

Aktiviteter


Tina går ikke af vejen for den ene dag at synge med børn i skoler og institutioner for den næste dag at stå på Store Scene i Musikhuset, Aarhus. Udover, i mange år at være underviser på universitetet, musikkonservatorierne i Århus, Aalborg og Odense, har hun været idégrundlægger, medvirkende, og stået i spidsen for adskillige musikalske projekter. Læs om nogle af Tina's aktuelle aktiviteter.


Gospelensemblet JOY
Vokalensemblet JOY

Sangen får vinger - et meget rammende udtryk for JOY.

Gruppen, som består af seks sanger, to musikere og Tina Buchholtz som forsanger, præsenterer et program bestående af traditionelt og kendt såvel som ukendt og nutidig gospelmusik.

En del af koncertens numre har Tina skrevet og arrangeret til netop dette ensemble. Dette har givet JOY's koncerter en hel speciel og unik klang - en musikalsk sammensmeltning af forskellige traditioner. Her mødes sorg og smerte med lys og glæde.

Livskraftens poesi udtrykkes med ord og toner, der fører tankerne mod både de hede bomuldsmarker på den anden side af Atlanten og det brusende hav langs den danske vestkyst. Da gospelmusikken har sit udspring i fællessangen har denne en central placering i koncerten. Publikum kan således, udover at lytte til solo- og ensemblesang, synge med på traditionelle og nye numre, der indstuderes på stedet. Dette giver en varieret, dynamisk og sprudlende koncert.

JOY er et spændende supplement til den musik, der ellers findes i kirken igennem året.

JOY optræder desuden i forskellige verdslige sammenhænge, bl.a. sammen med Det Jydske Underholdningsorkester og Århus Musical Kor, i musicals og Nytårskoncerter.

Gruppen har foreløbigt udgivet:

Guardian Angel

Where do I go but to the Lord

Power to Love


Logon