Tina Buchholtz

Sanger, komponist, forfatter, underviser

En heks fylder år!

Esmaralda fylder snart 10 år. At have et alias som Heksen Esmaralda er noget af det dejligste jeg kan forestille mig. Hun har udviklet sig og mig gennem de snart 10 år vi har været sammen om at underholde, synge for og med børn og deres voksne. Esmaralda er kærlig og opfindsom. Hun søger hele tiden venskabet og de løsninger der ligger netop der. Men hun er selvfølgelig også en heks, der som alle andre hekse er lidt selvoptaget. Men hun kunne aldrig - aldrig finde på at drille nogen for blot at gøre dem kede af det. Når hun driller de andre hekse er det egentligt kærligt ment og et forsøg på om ikke at blive venner så i hvert fald at finde en gensidig respekt for hinanden. Og her er musikken unik. Den bygger bro. Giver plads til forskellighed. Giver plads til glæde, sorg, eftertænksomhed, og den giver os en masse energi til fællesskabet.
Heksen Esmaralda fylder snart 10 år. Til efteråret er det 10 år siden at den første bog i trilogien om Esmaralda udkom. Esmaralda tager forskud på sin fødselsdags turné ved nogle koncerter i DR-koncerthuset allerede den 29. maj og igen den 18. juni. Så har omkring 2200 børn været sammen med heksen og forhåbentligt følt sig som en del af et stort musikalsk fællesskab. Jeg glæder mig.

Happy Springtime

Forårskoncert i Lystrup Kirke - onsdag den 6. maj 2015 - kl. 19:30

Som forårets koncertprogram har mit rytmisk kor Blueser og Ballader valgt at præsentere en række glade evergreens.
Således vil koncerten rumme en række klassikere som ”Paper Doll” - udødeliggjort af Mills Brothers, ”Bei mir bist du shein” - kendt fra The Andrew Sisters repertoire og Sir Dukes' ”Satin Doll”

Det veloplagte kor vil kaste sig ud i flere evergreens og præsentere dem i helt nye arrangementer, skrevet af korets dirigent specielt til Blueser og Ballader.

Musikalsk samvær er centralt for vores koncerter, og publikum vil derfor som altid få lejlighed til at synge med på nogle af de dejlige sange i en varm og humoristisk atmosfære - Fri entré.

Læs mere om koret her

Friske forårstoner


Anemonerne strækker hals - det fineste tegn på forår
Borum Forsamlingshus emmede af sang og livsglæde da Borum-Lyngby Koret gav koncert.

Et dejligt og meget sangglad publikum var mødt op.

Tak til Benny Andersen for at have komponeret og skrevet så skønne sange, der er med til at gøre disse musiske stunder fortryllende. Hvad ville vi være uden 'Go'nu nat...'? 'Hvad ville vi være uden Svantes lykkelige dag'?

Vikinger, valkyrier og jætter ...

Så går det løs med forårskoncerterne.
Havde den første i går på Varde Musik- og billedskole, hvor ca 60 elever opført 'Frejas Bortførelse' sammen med 7 fantastiske musikskolelærere, der spillede til.
Vidunderligt at at arbejde med velforberedte børn og dygtige musikere. Det er jo tydeligt at høre, når musikken har været gennem fagligt dygtige og professionelle hænder.
Så tak for en dejlig dag med et flot resultat som 200 publikummer havde glæde af.

Varde Musik og Billedskole

Frejas Bortførelse - Anmeldelse

Anmeldelse i Dansk Sang nr 2 oktober 2013 65. årgang
af Lone Mølle

Lokes Væddemål - Anmeldelse

Anmeldelse i Dansk Sang nr 1. September 2013 65. årgang
af Uffe Aaberg



Power to Love



Modet, kraften og evnen til at elske og videregive sin kærlighed får man i et ligeværdigt samvær med andre. Det er noget af det musikken kan give os .... Power to love.

Ansgars Kirkens Ungdomskor, Aalborg synger Power to Love af Tina Buchholtz.
 
Power to Love

Once I was lonely and I walked alone.
Couldn’t find my way,
my heart was growing blind.
Then You walked along with me,
and You moved the stone.
Carrying my load my pain was left behind.

‘Cause You give me the power to love
so I can give my heart away.
Sometimes I’m weak, sometimes I’m strong,
but now I know, I know the way.
‘Cause in my soul You put a light of mine,
And in the darkness it will shine.
'Cause You give me the power.
Power to love.

One can be hurt so much that the door is locked.
Wouldn’t open the door  
afraid of what to see.
Then You walked along with me
and You found the key.
Showing me You care my soul, my heart is free. 

You give me the power to love ...

In life there is joy.
In life there is pain. Then there is sorrow then happiness.
Some days are in sun.
Some days are in rain
Some days are in sorrow some in happiness
But no matter what I know,
the light of love will shine.

‘Cause You give me the power to love
so I can give my heart away.
Sometimes I’m weak, sometimes I’m strong,
but now I know, I know the way.
‘Cause in my soul You put a light of mine,
And in the darkness it will shine.
‘Cause You give me the power.
Power to love.

Spring is born




Reaching for the sun

Like the first beam of the sun
sends the promise of a whole new day.
A child is born into the light
with the power to give love away.

Like the rose under the snow
holds the promise of the spring in May.
A child is born into the light
with the power to give love away.


(From the song 'Hallelujah' - Power to Love)

Hele mennesker gennem musikken



Når man er lærer i musik, er det ikke muligt at stige af og på.
Man kan ikke sige: Nu arbejder I lige selv, mens jeg …
Musik kræver styring – en dirigent der er 100 % tilstede både fysisk og mentalt.
Musik er ikke 'bare lige' noget man gør. Det kræver tid.
Tid til fokus, koncentration og nærvær.

Den gode fagligt velfunderede musikundervisning kræver en lærer, der gennem sit fag fremstår som et helt menneske, således at man magter at være til stede og tage ansvar.

Det er netop det, jeg synes vi skal lære vores børn - 'fokus, koncentration og nærvær'.
Lære dem at det betaler sig at være til stede og tage ansvar.
For det er jo netop det et demokratisk samfund består af: Hele mennesker der tager ansvar!

Musikken giver os de redskaber der skal til for at vi lykkes. 
Musikken er en vigtig del af den menneskelige sjæl – hvad er et folk uden sange? – og netop derfor er musik et vigtigt fag – måske endda det vigtigste i skolen – i livet – for demokratiet.

Musik vil altid være et fælles anliggende


Når man arbejder med musik er der en samtidighed der ikke i samme grad er til stede i andre fag. Musik kræver derfor en højere grad af fælles disciplin end de fleste andre fag, da blot én der ikke spiller det aftalte eller én ikke er stille i en musikalsk pause har spoleret det musiske øjeblik.
Det er ikke i samme grad afgørende for klassens samlede dansk/matematik/tysk om der én der ikke kan sine remser eller tabeller, da det jo netop ikke er et fælles anliggende.

Alle i lokalet er hele tiden en del af det der foregår – høresansen kan jo ikke slukkes så hvis der spilles ”henne i det ene hjørne” kan det altså høres i de andre hjørner også.

Så når der i musik arbejdes med sammenspil/fælles sang, solo, improvisation, imitation arbejdes der samtidigt med:
  • at lytte – have respekt for både den musikalske form og de musikalske roller (hvem spiller nu – er det mig/ en anden / os alle sammen – eller er der en musikalsk pause = stilhed?) Igennem at lytte til de andres musikalske forslag finder børnene en respekt for både hinanden (om lidt er det jo også min tur) og en erkendelse af at der findes flere ”rigtige” muligheder. Og igennem at lytte til hinanden finder man ind til et fælles udtryk – en uundværlig evne at have i et fællesskab – i et demokrati.
  • udtryk i forhold til indhold, som lærer børnene at kende og sætte navn på forskellige følelser, hvilket jeg synes er afgørende for at kunne fungere optimalt i en gruppe – et fællesskab.
  • Solo præstationer, som for mange børn (og voksne) en stor ting. Jeg har oplevet mange børn (og voksne), for hvem det at skulle dirigere eller spille solo/ spille for og få de andre til at imitere, var den største overvindelse. Men samtidigt ser jeg også at hvis denne opgave gives i en tryg og tydelig ramme, er den til at løse.
Socialt og fagligt løft
Som musiker og musikpædagog har jeg været tilknyttet flere folkeskoler og privatskoler for at give musikmiljøet et løft – en start. Og på nogle fremsynede skoler er det endda efterfølgende blevet til en permanent ordning at have en musikpædagog tilknyttet den obligatoriske undervisning fordi man straks mærker det sociale løft.

Desværre er der ikke afsat ressourcer til at lave udførlige rapporter på dette arbejde som kunne lægges til grund for en rigtig forskning. For det skal bevises ”rigtigt” før man fra politisk side tør prioritere dette fag højt og vi er som musikere og musikpædagoger ikke fagligt klædt på til dette videnskabelige arbejde. Det er dog mit håb at flere skoler vil vælge og prioritere samarbejdet mellem musikfagfolk og lærere, idet det er min overbevisning at netop dette samarbejde kan give et løft både til den obligatoriske/valgfrie musik samt til skolens mere boglige fag.


Musikken blotter os



Igennem 30 års arbejde med at undervise i og formidle musik har jeg erfaret, at musikken i løbet af meget få minutter afslører, hvad der skal arbejdes med – både på det personlige plan men også i fællesskabet. Og det gør sig gældende både i erhvervslivet og for skoleklasser, børnehaver og højere uddannelsesinstitutioner. 

For så snart man går i gang med at arbejde åbner musikken nogle døre – sanser – og skræller nogle lag af, der synliggør en persons, en gruppes eller en klasses behov.

I folkeskolen er det ofte, at musiklokalet er ramme for elevernes indbyrdes konflikter. De skal forholde sig til hinanden på en anden måde end i klasselokalet. Deres følelser blottes, og det er for mange grænseoverskridende og forvirrende. Men ved kvalificeret at tage børnene musikalsk ved hånden og give både dem og musikken tid og plads afløses denne kim til kaos af livsglæde og gåpåmod med dejlige musikalske oplevelser og resultater til følge. Og så er gaveboden åben.

Musikken opererer i tid og rum på en sådan måde, at vi alle kan møde og udtrykke alle følelser, uden at vi nødvendigvis skal føle dem samtidigt. 
Musik skaber et rum til og giver plads til, at vi eksempelvis gennem en sang kan udtrykke forelskelse, vrede, sorg UDEN at være vred, forelsket etc. Det bliver en slags skuespil.

Jeg har oplevet både børn og voksne være bange for at bruge deres stemme kraftigt, men at de gennem det at synge en sang, der kræver, at der bliver sunget meget kraftigt, får overvundet og oplevet den side af sig selv.

Vi får altså gennem musikken prøvet nogle udtryk af – set dem hos de andre i nogle trygge rammer, da det er musikken, der har styret følelserne.
Det er min erfaring, at det giver børnene (og de voksne) et bedre kendskab til sig selv og hinanden, som er med til at fremme deres forståelse af hinanden til glæde for samarbejdet.

Og det er vel altid ønskeligt?!
Også i et moderne samfund hvor produktivitet og effektivitet konstant er på dagsordenen.

Musikken er unik


"Det er forår og alting klippes ned..."

Sådan skriver Benny Andersen i teksten til en af sine skønne sange. Og når det er planter, der er tale om kvitterer de som regel med at sætte nye stærke skud.

Når det gælder musikken, er jeg knap så sikker...

I regeringens udspil til en ny folkeskolereform med heldagsskole er det som om musikken forsvinder i 'aktivitets-timer'. Musik skal være en del af alt muligt andet. På den måde hører musik op med at være et selvstændigt fag.

Jeg forstår godt, at man gerne vil have musik ind over forskellige fag, at musik skal være en integreret del af forskellige aktiviteter, for det er en rigtig god ide.

For musikken er unik. 
Når der arbejdes med musik, kan alle lære at bevare og udvikle deres integritet og personligheder til glæde for fællesskabet vel og mærke samtidigt med, at der skabes unikke musiske øjeblikke.
Derfor er musik et vigtigt fag i skolen – derfor er det vigtigt at der samarbejdes med de øvrige fag, og at musikken gives den plads den kræver for at virke.

Musikken opkvalificerer os.

Det er det fag der giver de allerbedste redskaber til os, så vi kan udvikle os til hele mennesker som er i stand til at forstå, videreføre og ikke mindst udvikle et demokratisk samfund. Det synes jeg er vores vigtigste opgave i forhold til vores børn. At de bliver hele og demokratiske mennesker.

Hvis der arbejdes seriøst og kvalificeret med musikken vil der udover at der rent musikalsk opnås resultater - som er afgørende for om arbejdet/indsatsen er en succes – ja så vil der af sig selv dumpe den ene gratis sidegevinst efter den anden ned i skødet på én.

Store sidegevinster som:
- større empati og dermed evnen til at samarbejde
- større personlig selvforståelse og dermed evnen til at kunne udtrykke sig klart ikke mindst følelsesmæssigt

samt de helt gratis sidegevinster:
udvikling af
- koncentrationsevnen
- strukturforståelse (hvem er dirigenten – lederen lige nu, form – hvornår noget starter og slutter)
- sproglige kompetencer
- matematiske kompetencer
- motorik (både fin og grov) og rum-opfattelse

Dette er blevet undersøgt, vendt og drejet mange gange ved adskillige undersøgelser og forskningsprojekter og hver gang når man til det samme resultat: Musik gør en forskel – musik udvikler os på alle planer.


Musikkens egenværdi.

Desværre synes jeg at der – også her i landet – mangler mod til politisk prioritering, hvilket jeg tror vi som musikpædagoger til dels bærer en del af ansvaret for. For vi har forsømt at fortælle om musikken – dens egenværdi. Vi har i et desperat forsøg på at få lydhørhed udelukkende fokuseret på sidegevinsterne i vores argumentation i forbindelse med at forklare faget musik. Jeg synes at selve musikken er blevet overhørt. Og så er vi ude på en faglig nedtur der ender i de modsatte resultater – nemlig at børnene ikke får glæde af én eneste sidegevinst men derimod en række middelmådige oplevelser med musik.

For når musikken som fag i den grad opkvalificerer vore børns personlige og sociale kompetencer, øger koncentrationsevnen og højner deres intelligens væsentligt, er det, fordi musikken selv gør brug af alle disse sidegevinster. De er en del af musikkens elementer.

Ellers fungerer den simpelthen ikke.

Hvis man klipper og skærer ned kommer der muligvis nye skud. Men for mig at se er man meget tæt på at skære i roden. Og så er jeg ikke så sikker på at der sættes nye skud - ej heller at der kommer blomster.

Så mit håb er, at der i morgendagens folkeskole bliver afsat tid, rum og midler til, at musik kan være et fag. For så kommer alle gaverne og sidegevinsterne lige så stille af sig selv.

Soft, strong and easy

JUBIII.
Nu starter alle julekoncerterne. Den første er med Blueser og Ballader mit dejlige kor i Lystrup.
Onsdag den 28. november kl. 19:30 i Lystrup Kirke.

Sammen vil føre publikum indmusikalsk univers af bløde ballader, stærke toner samt lyse og lette klange.
Musikken vil være en blanding af nye og kendte sange, hvor koret bevæger sig fra jazzede evergreens over bløde pop-ballader, fra vilde klange over lyse nordiske klange til den stille og inderlige hymne.
Traditionen tro vil koncerten i en tryg, varm og humoristisk atmosfære byde på en del fællessang med publikum.
Jeg har skrevet og arrangeret flere af koncertens sange.
Gå ikke glip af en god musikoplevelse, hvor der som altid er indlagt fællessang.

For hvad er mere livgivende end mange stemmer, der smelter sammen til et?
Jeg glæder mig til at se jer 

Fri entre 

Russisk eventyr i Mellerup

Skønne børn på Mellerup Friskole ur-opførte november 2011 min nye musical over det russiske folkeeventyr: Svanesøen! 
Det er som altid en dejlig livsbekræftende oplevelse at arbejde med alle børnene fra 0.-7. klasse.

Dejligt at opleve at i de i den grad bakker hinanden op - store som små - så resultatet er et fælles resultat.
En fælles succes.
Der blev i den grad spillet med liv og sjæl.
Tak til alle lærere for et ypperligt engagement - flotte kostumer - et dejligt orkester - et fantastisk samarbejde.
Og Tak til alle børn for dejligt samarbejde og mange skønne og sjove timer.

Tina

Musik styrker børnenes koncentration og sprog

Martin Blom Hansen fra fagbladet Musikeren var på besøg da Musik, sprog og integration projektet havde sin afslutning.

Han har efterfølgende skrevet denne artikel til Musikeren

Læs artiklen her

H.C. Andersen - udgivelse på vej.


Det er ganske vist.  

Nu er manuskriptet til musical, fortælle-teater og kor-suite afleveret til forlaget. I januar og februar skal musikken så indspilles i studiet, og så er jeg klar til udgivelsen på Dansk Sang.

Her bringer jeg forordet til bogen:

Efter mange års musisk arbejde med børn, voksne, mor/barn fra børnehaver til musikkonservatorier er det min erfaring, at sang og bevægelse er to fundamentale elementer i musikken, der sammen med det rytmiske arbejde bør indgå som en væsentlig del af vores musikpædagogiske arbejde. Det er derfor oplagt at arbejde med musicalgenren, der tillige med giver gode muligheder for samarbejde mellem skolekoret, klasserne og fagene musik, dansk og billedkunst.


Men det vigtigste for mig i alle de år jeg efterhånden har skrevet og instrueret musicals med børn og unge er at de oplever sig selv som en del af en fælles succes. Hvor de, der har evner og mod, forpligtes til at tage de større og krævende roller, og at netop disse har respekt for alle de, der fungerer som vandbærere i ensemblet. Uden den ene - ikke den anden; så bliver det en fælles succes, hvor alle kan glæde sig over hinandens og egne præstationer.


I 2005 - jubilæumsåret for HCA’s fødsel i 1805 – blev jeg bedt om at skrive en musical som skulle opføres af 5. klasser. Det blev til musicalen; På eventyr med H.C. Andersen, der varer ca. 60 min. og indeholder 3 verdener:
  • Nutiden; der udspilles i en park, hvor nogle børn kommer for at lege og oplever en statue af HCA bliver levende.
  • Fortiden; der illustreres af spillede scener fra HCA’s barndom, som kommenteres af HCA og børnene i parken.
  • Eventyret; Snedronningen læses dels af HCA og spilles og synges på scenen.
I slutningen af musicalen smeltes virkeligheden og eventyrets verden sammen, og forskellige figurer fra flere af HCA’s eventyr kommer ind i parken.



Performance

Det er min erfaring at ikke alle børn (og voksne) er komfortable med at skulle stå på en scene og performe for og med andre. Det kan have mange årsager både personlige , kulturelle og sproglige. Jeg har derfor bestræbt mig på at skrive et stykke, der både tager hensyn til og udfordrer den enkelte elev i en fælles sammenhæng. Stykket indeholder derfor udover de større roller en masse små roller/karakterer med blot en enkelt eller to replikker. Ligeledes er der en del ensemble-optrin (skolebørn, snefnug, blomster, fugle, røvere, optog), hvor eleverne udfylder scenerummet i fællesskab.


Musicalen giver mulighed for at mange børn (80+) er sammen om at skabe et resultat, men en enkelt klasse på f.eks. 20 elever kan sagtens gennemføre stykket med meget få justeringer i forhold til det afsluttende fakkeloptog.



3 i én.

Musical – fortælleteater – korsuite.

Nærværende materiale er bearbejdet således, at det kan benyttes fra 2.–5.(6.) klassetrin, idet der udover manus til musicalen med replikker, sangtekster og regibemærkninger også er en version uden replikker men med tekst til en oplæser/fortæller. (Denne kan indtage skikkelse af H.C. Andersen (HCA) og kan varetages af en eller flere personer.)


Teksten kan således anvendes til fortælleteater, hvor eleverne dramatiserer (mimer) det, der læses op (evt. af læreren), hvilket vil være oplagt i de yngste klasser. Det er muligt blot at opføre eventyret om ”Snedronningen”, hvis man vil dele arbejdet op i flere bidder.


Endvidere har jeg lavet små korsatser til sangene, hvilket gør det muligt for skolekoret og de trænede klasser at opføre sangene som en korsuite. Her kan teksten bruges som simpel oplæsning mellem korsatserne enten af korlederen, dramalæreren eller evt. en skuespiller. Hvis de yngre klasser gerne vil deltage, er det oplagt at lade dem synge melodierne og lade korene – de mere trænede – tage sig af 2. og 3. stemmerne. I øvrigt synes jeg, at det er en fornøjelse at lytte til et børnekor, der virkelig kan synge enstemmigt. Så det er et godt sted at starte.



Musikken og HCA

Endelig er der til de fleste af sangene nogle simple Orff-arrangementer (for xylofon og klokkespil). Jeg har bestræbt mig på, at der så lidt som muligt skal udskiftes stave (Bb og Fis), selvom tonearterne indeholder fortegn. Hvis et stavspil skal udskifte en stav er det markeret i arrangementet ud for den enkelte stemme. Hvis man vil benytte nogle af sangene i sammenspil, er det oplagt at opfordre keyboard- og blokfløjteelever til at doble disse stemmer, og at evt. dygtige elever spiller med på melodierne i det omfang, de kan håndtere det.


Musikken repræsenterer forskellige genrer med udgangspunkt i en skandinavisk sangtradition med afstikkere til pop, latin og jazz.


Den tilhørende cd indeholder alle sangene - også i instrumental-versioner. Cd’en kan således anvendes både som et pædagogisk redskab og som playback i timerne samt til en evt. fremførelse eller bare til at lytte til.


To af HCA’s egne digte er med i musicalen; Hist hvor vejen slår en bugt - med melodi af J. Gebauer, som synges af den HCA som dreng – I Danmark er jeg født – med en nyskrevet melodi i jazz-vals afslutter musicalen. HCA skrev: At rejse er at leve, men han elskede sit Danmark på godt og ondt; Her har jeg rod, her fra min verden går. Ved at slutte med dette smukke digt får H.C. Andersen det sidste ord.


På eventyr med H.C. Andersen er et fleksibelt materiale, der samlet giver mulighed for at arbejde med stemmerne, kroppen, det musikdramatiske udtryk samt flere forskellige musikalske genrer. Det enkelte stykke musik kan tilpasses forskellige grupper med hensyn til alder, niveau, antal osv. Flere af numrene kan tages ud af historiens sammenhæng og bruges i den almindelige musikundervisning uden at det skal munde ud i en færdig forestilling.


Det er mit håb, at På eventyr med H.C. Andersen vil være til inspiration og nytte, og at det vil give såvel børn som voksne lyst til at læse mere om HCA og ikke mindst hans mange historier og eventyr, som rummer så megen visdom, og som har glædet og inspireret så mange mennesker i hele verden.







Se tidligere...