Tina Buchholtz

Sanger, komponist, forfatter, underviser

Vikinger, valkyrier og jætter ...

Så går det løs med forårskoncerterne.
Havde den første i går på Varde Musik- og billedskole, hvor ca 60 elever opført 'Frejas Bortførelse' sammen med 7 fantastiske musikskolelærere, der spillede til.
Vidunderligt at at arbejde med velforberedte børn og dygtige musikere. Det er jo tydeligt at høre, når musikken har været gennem fagligt dygtige og professionelle hænder.
Så tak for en dejlig dag med et flot resultat som 200 publikummer havde glæde af.

Varde Musik og Billedskole

Frejas Bortførelse - Anmeldelse

Anmeldelse i Dansk Sang nr 2 oktober 2013 65. årgang
af Lone Mølle

Lokes Væddemål - Anmeldelse

Anmeldelse i Dansk Sang nr 1. September 2013 65. årgang
af Uffe Aaberg



Sound of Music



I bogstaveligste forstand har over 50 børn og voksne brugt fredag og lørdag i musikkens lyd.Denne eftermiddag kunne jeg så nyde resultaterne af workshops, fællesprøver og jamsessions til en lille koncert.
Efter små ’teasere’ blev der taget fat på det musikalske fællesprojekt: musik og sange fra ’The Sound of Music’ af Rogers og Hammerstein.

Tonerne fløj rundt i luften. De fleste landede, hvor de skulle, og resten finder vel hjem hen ad vejen.
Alle havde deres rolle. Alle havde deres betydning. Alle var en del af et musikalsk fællesskab.

For det er netop også, hvad dette lille musikinternat kan vise de deltagende børn og unge - og det fremmødte publikum; At der kan spilles sammen og laves musik på tværs af køn, alder, niveau og sammenspilserfaring. Alt sammen takket været nogle dejlige entusiastiske lærere.

For som der blev sagt: " Musik er så godt for hjertet."
Så tak for dagens lyd af musik.

Se flere billeder HER

Hele mennesker gennem musikken



Når man er lærer i musik, er det ikke muligt at stige af og på.
Man kan ikke sige: Nu arbejder I lige selv, mens jeg …
Musik kræver styring – en dirigent der er 100 % tilstede både fysisk og mentalt.
Musik er ikke 'bare lige' noget man gør. Det kræver tid.
Tid til fokus, koncentration og nærvær.

Den gode fagligt velfunderede musikundervisning kræver en lærer, der gennem sit fag fremstår som et helt menneske, således at man magter at være til stede og tage ansvar.

Det er netop det, jeg synes vi skal lære vores børn - 'fokus, koncentration og nærvær'.
Lære dem at det betaler sig at være til stede og tage ansvar.
For det er jo netop det et demokratisk samfund består af: Hele mennesker der tager ansvar!

Musikken giver os de redskaber der skal til for at vi lykkes. 
Musikken er en vigtig del af den menneskelige sjæl – hvad er et folk uden sange? – og netop derfor er musik et vigtigt fag – måske endda det vigtigste i skolen – i livet – for demokratiet.

Musik vil altid være et fælles anliggende


Når man arbejder med musik er der en samtidighed der ikke i samme grad er til stede i andre fag. Musik kræver derfor en højere grad af fælles disciplin end de fleste andre fag, da blot én der ikke spiller det aftalte eller én ikke er stille i en musikalsk pause har spoleret det musiske øjeblik.
Det er ikke i samme grad afgørende for klassens samlede dansk/matematik/tysk om der én der ikke kan sine remser eller tabeller, da det jo netop ikke er et fælles anliggende.

Alle i lokalet er hele tiden en del af det der foregår – høresansen kan jo ikke slukkes så hvis der spilles ”henne i det ene hjørne” kan det altså høres i de andre hjørner også.

Så når der i musik arbejdes med sammenspil/fælles sang, solo, improvisation, imitation arbejdes der samtidigt med:
  • at lytte – have respekt for både den musikalske form og de musikalske roller (hvem spiller nu – er det mig/ en anden / os alle sammen – eller er der en musikalsk pause = stilhed?) Igennem at lytte til de andres musikalske forslag finder børnene en respekt for både hinanden (om lidt er det jo også min tur) og en erkendelse af at der findes flere ”rigtige” muligheder. Og igennem at lytte til hinanden finder man ind til et fælles udtryk – en uundværlig evne at have i et fællesskab – i et demokrati.
  • udtryk i forhold til indhold, som lærer børnene at kende og sætte navn på forskellige følelser, hvilket jeg synes er afgørende for at kunne fungere optimalt i en gruppe – et fællesskab.
  • Solo præstationer, som for mange børn (og voksne) en stor ting. Jeg har oplevet mange børn (og voksne), for hvem det at skulle dirigere eller spille solo/ spille for og få de andre til at imitere, var den største overvindelse. Men samtidigt ser jeg også at hvis denne opgave gives i en tryg og tydelig ramme, er den til at løse.
Socialt og fagligt løft
Som musiker og musikpædagog har jeg været tilknyttet flere folkeskoler og privatskoler for at give musikmiljøet et løft – en start. Og på nogle fremsynede skoler er det endda efterfølgende blevet til en permanent ordning at have en musikpædagog tilknyttet den obligatoriske undervisning fordi man straks mærker det sociale løft.

Desværre er der ikke afsat ressourcer til at lave udførlige rapporter på dette arbejde som kunne lægges til grund for en rigtig forskning. For det skal bevises ”rigtigt” før man fra politisk side tør prioritere dette fag højt og vi er som musikere og musikpædagoger ikke fagligt klædt på til dette videnskabelige arbejde. Det er dog mit håb at flere skoler vil vælge og prioritere samarbejdet mellem musikfagfolk og lærere, idet det er min overbevisning at netop dette samarbejde kan give et løft både til den obligatoriske/valgfrie musik samt til skolens mere boglige fag.


Musikken blotter os



Igennem 30 års arbejde med at undervise i og formidle musik har jeg erfaret, at musikken i løbet af meget få minutter afslører, hvad der skal arbejdes med – både på det personlige plan men også i fællesskabet. Og det gør sig gældende både i erhvervslivet og for skoleklasser, børnehaver og højere uddannelsesinstitutioner. 

For så snart man går i gang med at arbejde åbner musikken nogle døre – sanser – og skræller nogle lag af, der synliggør en persons, en gruppes eller en klasses behov.

I folkeskolen er det ofte, at musiklokalet er ramme for elevernes indbyrdes konflikter. De skal forholde sig til hinanden på en anden måde end i klasselokalet. Deres følelser blottes, og det er for mange grænseoverskridende og forvirrende. Men ved kvalificeret at tage børnene musikalsk ved hånden og give både dem og musikken tid og plads afløses denne kim til kaos af livsglæde og gåpåmod med dejlige musikalske oplevelser og resultater til følge. Og så er gaveboden åben.

Musikken opererer i tid og rum på en sådan måde, at vi alle kan møde og udtrykke alle følelser, uden at vi nødvendigvis skal føle dem samtidigt. 
Musik skaber et rum til og giver plads til, at vi eksempelvis gennem en sang kan udtrykke forelskelse, vrede, sorg UDEN at være vred, forelsket etc. Det bliver en slags skuespil.

Jeg har oplevet både børn og voksne være bange for at bruge deres stemme kraftigt, men at de gennem det at synge en sang, der kræver, at der bliver sunget meget kraftigt, får overvundet og oplevet den side af sig selv.

Vi får altså gennem musikken prøvet nogle udtryk af – set dem hos de andre i nogle trygge rammer, da det er musikken, der har styret følelserne.
Det er min erfaring, at det giver børnene (og de voksne) et bedre kendskab til sig selv og hinanden, som er med til at fremme deres forståelse af hinanden til glæde for samarbejdet.

Og det er vel altid ønskeligt?!
Også i et moderne samfund hvor produktivitet og effektivitet konstant er på dagsordenen.

Musikken er unik


"Det er forår og alting klippes ned..."

Sådan skriver Benny Andersen i teksten til en af sine skønne sange. Og når det er planter, der er tale om kvitterer de som regel med at sætte nye stærke skud.

Når det gælder musikken, er jeg knap så sikker...

I regeringens udspil til en ny folkeskolereform med heldagsskole er det som om musikken forsvinder i 'aktivitets-timer'. Musik skal være en del af alt muligt andet. På den måde hører musik op med at være et selvstændigt fag.

Jeg forstår godt, at man gerne vil have musik ind over forskellige fag, at musik skal være en integreret del af forskellige aktiviteter, for det er en rigtig god ide.

For musikken er unik. 
Når der arbejdes med musik, kan alle lære at bevare og udvikle deres integritet og personligheder til glæde for fællesskabet vel og mærke samtidigt med, at der skabes unikke musiske øjeblikke.
Derfor er musik et vigtigt fag i skolen – derfor er det vigtigt at der samarbejdes med de øvrige fag, og at musikken gives den plads den kræver for at virke.

Musikken opkvalificerer os.

Det er det fag der giver de allerbedste redskaber til os, så vi kan udvikle os til hele mennesker som er i stand til at forstå, videreføre og ikke mindst udvikle et demokratisk samfund. Det synes jeg er vores vigtigste opgave i forhold til vores børn. At de bliver hele og demokratiske mennesker.

Hvis der arbejdes seriøst og kvalificeret med musikken vil der udover at der rent musikalsk opnås resultater - som er afgørende for om arbejdet/indsatsen er en succes – ja så vil der af sig selv dumpe den ene gratis sidegevinst efter den anden ned i skødet på én.

Store sidegevinster som:
- større empati og dermed evnen til at samarbejde
- større personlig selvforståelse og dermed evnen til at kunne udtrykke sig klart ikke mindst følelsesmæssigt

samt de helt gratis sidegevinster:
udvikling af
- koncentrationsevnen
- strukturforståelse (hvem er dirigenten – lederen lige nu, form – hvornår noget starter og slutter)
- sproglige kompetencer
- matematiske kompetencer
- motorik (både fin og grov) og rum-opfattelse

Dette er blevet undersøgt, vendt og drejet mange gange ved adskillige undersøgelser og forskningsprojekter og hver gang når man til det samme resultat: Musik gør en forskel – musik udvikler os på alle planer.


Musikkens egenværdi.

Desværre synes jeg at der – også her i landet – mangler mod til politisk prioritering, hvilket jeg tror vi som musikpædagoger til dels bærer en del af ansvaret for. For vi har forsømt at fortælle om musikken – dens egenværdi. Vi har i et desperat forsøg på at få lydhørhed udelukkende fokuseret på sidegevinsterne i vores argumentation i forbindelse med at forklare faget musik. Jeg synes at selve musikken er blevet overhørt. Og så er vi ude på en faglig nedtur der ender i de modsatte resultater – nemlig at børnene ikke får glæde af én eneste sidegevinst men derimod en række middelmådige oplevelser med musik.

For når musikken som fag i den grad opkvalificerer vore børns personlige og sociale kompetencer, øger koncentrationsevnen og højner deres intelligens væsentligt, er det, fordi musikken selv gør brug af alle disse sidegevinster. De er en del af musikkens elementer.

Ellers fungerer den simpelthen ikke.

Hvis man klipper og skærer ned kommer der muligvis nye skud. Men for mig at se er man meget tæt på at skære i roden. Og så er jeg ikke så sikker på at der sættes nye skud - ej heller at der kommer blomster.

Så mit håb er, at der i morgendagens folkeskole bliver afsat tid, rum og midler til, at musik kan være et fag. For så kommer alle gaverne og sidegevinsterne lige så stille af sig selv.

Åndeligt Pusterum

IMG_5204.JPG

Så har jeg atter været i Frankrig for at undervise på Claus Møllers kurser i Practical Leadership.
På kursus nummer 50!

Det er hver gang en fornøjelse at være i de smukke omgivelser, der den perfekte ramme for indlæring. Der er smukt og lækkert og der er kræset for detaljerne - lige fra materialerne, maden, de fysiske rammer og udsigten.

Det er hver gang en stor fornøjelse for mig at være musisk ansvarlig på kurserne - at få deltagerne til at synge sammen som et kor - også selvom, det ikke er alle, der har prøvet at synge i kor før - endsige overhovedet synge før.

Dette musiske åndehul er med til at give både energi til enkelt personer og gruppen og bl.a. derigennem sikre størst mulig indlæring i den øvrige undervisning, som Claus Møller meget underholdende og kompetent tager sig af.

Og så har musikken og korsangen så mange muligheder for metaforer, der referer direkte til begreber som; Tidsplanlægning, deadlines, målsætning, strategi, ledelse, employeeship, succes, performance osv. - osv.

Begreber der aldrig forældes og derfor hele tiden skal være på dagsordenen.

På kurserne er der sørget for at det mellem undervisning og planlagte aktiviteter er muligt at få det Claus Møller kalder et Åndeligt Pusterum. Der er en unik måde at få al stress ud af krop og sind og give plads til kunne få balance mellem privatliv og arbejdsliv.

Du kan læse mere om kurserne her PRACTICAL LEADERSHIP
Se tidligere...