Tina Buchholtz

Sanger, komponist, forfatter, underviser

En Vuggende klode


En vuggende klode
Vores lille forunderlige klode set fra en gammel satellit


1. Fra Kamtjatka sendes solens første stråler
over Shanghai med et løfte om et liv.
Og på prammene langs Ganges stolte bredder
vågner dagen efter natligt tidsfordriv.

Som små børn, der sorgløst tager fat på livet,
drikkes der af morg’nens nye bølgeslag.
Uden tanke for det isbjerg i det fjerne
der måske er stukket af til søs i dag.

Du er min verden - en vuggende klode.
På én gang mørk og lys og kold og varm.
Stille dybder vi endnu ikke kender,
der er millioner byers larm.

Som eksplosioner af dufte og farver
der sendes ud i verden efter tur
må det barn, der netop kom, kunne leve
passe på vor klode, så den gror.

2.  Og når solen vandrer over mit Europa
bli’r en verden af musik, kunst, tal og ord
givet vid’re til de unge vilde sjæle -
fundamentet for at kende denne jord.

Mens tusindvis af små og store tanker
er som sommerfugle på en kort visit,
grubler jeg da over evnen til at skabe
både krig og poesi med kolorit.

Du er min verden - en vuggende klode.
Med flade vidder og med klippegrund
rummer du et billed’ på vort indre
skarpe kanter og allig’vel rund.

Og men’sket søger med viden og undren
at være nogen se sig selv et sted. 
Blive elsket og at give livet mening
og med sig selv, sit liv at finde fred.


3.  På en strand i solnedgang ved Stillehavet
står to gamle, der i dagens sidste glød
reflekterer over men’sket, mens de tænker
bragte det vi gjorde mere liv end død?

Når jeg selv engang må tage himmelflugten
i en Karlsvogn mellem nattens stjerneskud.
Kan jeg sidde der på gamle satellitter
og se hvordan min klode nu ser ud.

Du er min verden - en vuggende klode
med din forskellighed, rummer du alt.
Stille dybder vi endnu ikke kender
høje tinder hvorfra drømme faldt.

Fra havets dybde der stiger en tone
jeg suger kraftens sange til mit sind
vender blikket imod alle verdens byer
lukker gader, huse, lys’ne ind

4.  Fra Kamtjatka sendes solens første stråler
over Shanghai med et løfte om et liv
til de mange nye børn der denne morgen
er det smukke resultat af tidsfordriv.

Vi må huske, det er dem, der arver jorden.
Det er dem der tager over efter os.
Vi må lære dem og os at kunne dele
at få verden til at spire - ikke slås.

Du er min verden - en vuggende klode.
I universet har du fundet plads.
I et kosmos med sole og planeter
har du givet mig mit livs palads.

Jeg drikker grådigt af livets minutter
og sender tanker ud til os der bor
på den så forunderlige lille klode.
Må vi passe på den, så vi gror.

Se tidligere...